Tilskud til licensryttere – ungdom og voksne
Gældende for sæson 2026

 

Reglerne for sæson 2026 er identiske med reglerne for 2025.
 

Licens og løbstilskud

LFCK dækker, efter fremsendelse af dokumentation for ansøgt licens, det årlige DCU-licensgebyr.
Herudover yder LFCK op til 500 kr. i tilskud til licensløb pr. sæson. Tilskuddet kræver
fremsendelse af relevant dokumentation.

 

Chip
LFCK kan stille en låne-chip til rådighed. Efter henvendelse til bestyrelsen kan en chip udleveres
som udlånschip ejet af LFCK, forudsat at der er en ledig chip på lager.
Såfremt der ikke er en chip på lager, kan det aftales med bestyrelsen, at rytteren selv køber en
chip, som herefter betales af LFCK.

 

Det bemærkes, at rytteren skal tilbagelevere chippen eller betale for den, hvis rytteren ikke længere
kører licensløb for LFCK. Ved manglende tilbagelevering opkræves et gebyr svarende til den
samlede dagspris på en ny chip inklusive eventuelle gebyrer og forsendelse.

 

Ekstra tilskud – DM og etapeløb i Jylland
Der kan i forbindelse med Danmarksmesterskaber (DM) samt etapeløb i Jylland søges om ekstra
tilskud.

 

Tilskud skal søges minimum 1 måned før løbsstart. For at opnå tilskud kræves det, at flere ryttere
kører og/eller bor sammen. Ekstra tilskud forudsætter, at der er økonomisk råderum i LFCK’s
budget og kan ikke betragtes som en selvfølge.

 

Alle ansøgninger om ekstra tilskud behandles af bestyrelsen og skal derfor være bestyrelsen i
hænde senest 1 måned før løbsstart.

 

Betingelser for at modtage støtte
- Rytteren eller dennes forældre/familie skal hjælpe LFCK ved motionsløb eller åbne løb.
- Rytteren skal gennemføre minimum tre licens-landevejsløb pr. sæson.
- Alle licensløb skal køres i officiel LFCK-trøje eller -jakke med klubbens til enhver tid gældende
sponsorer.
- Kontingent til LFCK skal være betalt.
- Det er udelukkende træneren, der vurderer, om rytteren er klar til licensløb.

 

Refusion
Refusion af udgifter sker ved direkte kontakt til klubbens kasserer.

 

Besluttet af bestyrelsen den 26.11.2025
Gældende for sæson 2026

10