Træning i klubtøj

20-07-2022

Flere af vore gode sponsorer har udtrykt bekymring og lidt forundring over, at ryttere deltager i officielle træninger i klubben uden vores trøje. 

Bestyrelsen må derfor igen gøre opmærksom på, at det er obligatorisk at køre i klubbens trøje på officielle træningsdage tirsdage og lørdage.

Det er en forpligtelse, som vi har over for vores sponsorer. 

Bekymringen fra sponsorerne kan på lang sigt bringe fremtidige sponsorater i fare, hvilket vil være ærgerligt, da over halvdelen af klubbens indtægter kommer fra sponsorater. 

 

Klubbens officielle trøje og evt vindvest kan anskaffes til under halv pris af, hvad mærket Alé sælger sin trøje til i almindeligt udsalg. 

Der er for det meste tøj på lager og de kan prøves og købes hos vores sponsor Cyklebørsen.

Til info er der også mulighed for at købe bukser, vindvest og vinterjakke til favorable priser. 

 

 

Vi vil ved samme lejlighed udtrykke vores anerkendelse af, at så mange møder op i trøjen.

 

På vegne af bestyrelsen i LFCK