NY DATO - Møns Klint med LFCK

22-05-2023

Oplevelsestur på Møns Klint for medlemmer af LFCK.

Hej LFCK Medlemmer

Michael Jørgensen, der er naturguide, har tilbudt klubbens medlemmer at han den 18. juni vil lave os en oplevelsestur på MTB på Møns Klint.

Han tilbyder endvidere at dem der ikke selv har MTB kan låne en deroppe (De har 20 til udlån).

Hvad går det ud på? Helt enkelt at vi i samlet flok med Michael som guide kører af naturstierne på klinten, stopper nogle steder undervejs og får fortællingen om Danmarks største klint, herunder alle de unikke ting som gemmer sig i en kridtklint.

Turen er uden omkostninger for os medlemmer af LFCK, og der vil som bonus også være gratis parkering på pladsen ved klinten for os på dagen.

Vi mødes på p-pladsen klokken 10. hvor Michael vil tage i mod os, og udlevere cykler til dem der ønsker at låne en MTB.

Vil du med?

Hvis du vil med så skal du skrive til Michael direkte på mij@moensklint.dk – her skal du angive om du har din egen MTB med, eller om du ønsker at låne en – skal du låne så angiv lige din størrelse så Michael ved hvad han skal finde frem, og om han har nok.

SENESTE tilmelding er onsdag den 12/6 kl. 18.