Børnetour

15-03-2022

 

Tour de France kommer til Nykøbing Falster!

Tour de France kommer til Danmark i juli 2022, men allerede lørdag den 11. juni. tages der i Nykøbing Falster forskud på festlighederne, når alle børn og unge i alderen 3-15 år inviteres til at prøve kræfter med BørneTour. BørneTour er et begyndercykelløb pakket ind i de gule Tour de France-farver hvor alle kan være med, uanset niveau og uanset om man ligger inde med en racercykel eller en gammel havelåge. Der er 200 pladser og tilmeldingen skal ske på www.børnetour.dk senest på eventdagen.

BørneTour arrangeres af den lokale cykelklub Lolland Falster CK, Guldborgssund kommune, Danmarks Cykle Union, Grand Départ Copenhagen Denmark, ŠKODA Danmark og Frog Bikes. BørneTour køres over hele landet i mere end 30 byer, som forhåbentligt skal være med til at gøre den danske Tour-start til en helt uforglemmelig begivenhed.