VINTERTRÆNING 2017/2018

Klubbens vintertræning for seniorerne er planlagt således:

Tirsdage kl. 18.00 fra Coma i Idestrup
Lørdage kl. 12.45 fra Torvet i Nykøbing F.

Første træningsdag bliver tirsdag den 7. november 2017 og herefter lørdag den 11. november 2017.

For at deltage i træningen er der følgende krav som bedes fulgt:
Cykel med påmonteret skærme og stænklapper – både for og bag – skærmene incl. stænklapper må højest være 15 cm. fra vej. Aftentræningen om tirsdagene kræves der – udover skærmene – god lygte for og bag, samt gul/orange sikkerhedsvest.
BEMÆRK, at disse ovennævnte krav er ufravigelige og bliver de ikke fulgt, vil man ikke kunne deltage i træningen.

Herudover stilles der også krav til Jeres dæk: Få nogle gode, solide dæk, der er beregnet til våde veje og koldt vejr eller I får nogle lettere dæk, men får lagt indlæg i dækket. Det vil være dejligt, såfremt vi kan minimere punkteringerne i løbet af vintersæsonen. Lad således være med at komme på nogle gamle, udrangerede dæk.

Lidt om træningen:
Hele november og december vil være kørsel alene baseret på timer/kilometer. Når vi kommer ind i 2018 vil – såfremt vejret tillader det – foregå med mere vægt på intervaltræning. Der vil også blive et par træningsture i de første måneder af 2018.

Håber at se mange af Jer igen i denne vinter og selvfølgelig gerne nogle nye ansigter.

Er der spørgsmål til noget af det ovennævnte, er man meget velkommen til at kontakte mig på enten rep@post9.tele.dk eller mobil 29831529.

René Pedersen