Ungdom

Er du nysgerrig efter at prøve noget nyt, kan LFCK ungdom tilbyde cykel træning, socialt samvær og masser af sjove udfordringer. LFCK ungdom har et team af trænere med masser af erfaring der tager tingene seriøst, men bestemt også har plads til smil og til alle, der kunne have lyst til at begynde med at cykle. Gruppen af unge i klubben er efterhånden blevet stor, og det er vigtigt for os, at der plads til alle, på alle niveauer og at du føler dig velkommen og værdsat. Derfor skal du ikke være bange for at møde op, der er altid nogen du kan følges med, og der er altid trænere til at tage sig af dig.

13724907_10153599977338204_3353331726822052034_o

Cykling og socialt samvær

Vi deltager i løb på forskellige niveauer og aldersklasser og helt og aldeles på frivilligt basis. Vi tager på sociale ture, f.eks. ind til Ballerup hvor vi ser 6-dagesløb eller andet.

Derudover planlægges der i øjeblikket for en lille træningsweekend, hvor sammenhold, hygge og træning på en helt naturlig måde går hånd i hånd. Flere gange om året arrangeres der ligeledes foredrag med erfarne cykelryttere, ligesom vores sponsorer støtter os til stor nytte for alle vores medlemmer.

Det er naturligvis slet ikke afgørende, hvilken cykel du cykler på, bare du møder op og er med. Og det er heller ikke afgørende hvilket tøj du har på, bare du bærer cykelhjelm, så er vi tilfredse.

Hvis du har mod på at komme ud og røre dig på din cykel, så kontakt LFCK ungdom, mød op og se, om det er noget for dig. Vi har plads til dig og håber du blive glad for os! Jo flere unge medlemmer vi er, jo bedre….

Træningen varetages af erfarne cykelryttere, der tager træningen seriøst og tilpasser træningen til den enkeltes niveau, hvor du lærer at cykle i grupper og samtidigt udvikler dig personligt. Hvis du vil køre stærkt, er der naturligvis også mulighed for det.

Cykeltræning får dig i god form på en anderledes måde, og er man først bidt af en gal cykel, så ved ingen hvor det kan bære hen ad……

Og så skal det selvfølgelig lige tilføjes, at det kun koster 100 kr. om året at være medlem af LFCK Ungdom! Medlemskabet giver naturligvis de samme fordele som for de andre af klubbens medlemmer.

Cykellån

Der vil i begrænset omfang være mulighed for, i en kortere periode ved opstart, at låne ungdomsracercykel af klubben. Eventuelt udlån aftales med trænerne.

Træningstider – Vi træner på følgende tidspunkter:

Sommertræning (forår, sommer, efterår): – Se www.lfck.dk for start og slut.

Mandage og onsdage kl. 1730 samt lørdage kl. 10.00 hvor vi mødes på Torvet Nykøbing
(bag pølsemanden). Her kører vi en tur på ca. et par timer.

Vintertræning (sent efterår og vinter): – Se www.lfck.dk for start og slut.

Onsdage kl. 1730 til 1930 i vores klublokaler på Tingsted gl. skole, hvor vi træner
indendørs, bl.a. på hometrainers og et-hjulede cykler med mere. Der trænes også core-træning, vi har tekniktræning og lærer hvordan vi vedligeholder vores cykler.

Lørdage kl. 10.00 hvor der køres samlet tur. hvor vi mødes på Torvet Nykøbing (bag pølsemanden)

Kontakt
LFCK trænere eller ungdoms ungdomsrepræsentanter hvis du har spørgsmål, eller vil være med – sommer og vinter.

Vi glæder os til at høre fra dig

Træner Jesper Frimand, Tlf. 54 85 23 93 / 40 44 61 91

Træner Gert Klitgaard, tlf. 20 13 02 19

Yderligere er følgende ungdomstrænere fast tilknyttet: Jens Bukdal, René Nielsen, Michael Schütt og Mathias Kristiansen.

Ungdomsrepræsentant Tina Larsen, tlf. 61 36 94 11

Ungdomsrepræsentant Casper Hagen, tlf. 29 93 18 92 (PT udstationeret)