Tur Kr. Himmelfartsdag

LFCK kører en tur Kr. Himmelfartsdag – vi du ikke med?

Vi har desværre modtaget besked om at Tour De Falster også er aflyst i 2021. På det grundlag har trænerne aftalt at vi vil lave et fælles, socialt arrangement for alle medlemmer af LFCK, unge som ældre.

Derfor vil vi meget gerne invitere alle medlemmer og de unges forældre til en forhåbentligt hyggelig dag torsdag den 13. maj klokken 10.00 på den gamle skole i Tingsted.

Vi vil køre en redigeret ”Tour De Falster” rute der bliver på 48 km. Der vil ikke være tidtagning, og alle er velkomne uanset om de vil give den gas, eller blot køre en hyggelig tur på ruten, som vil blive afmærket.

Ruten kan findes på kortet herunder eller til download på linket – LFCK Kr. Himmelfartsdag 2021 – 48km

Efter turen vil vores gode sponsorer fra Cyklebørsen, Steens Bageri og Kvickly byde på lidt forfriskninger i form af lidt pølser fra grillen, en bid kage og lidt at skylle med.

Alle ryttere starter alle fra skolen kl.10.30, og de yngste vil blive fulgt rundt på ruten af ungdomstrænere, de store drenge og de voksne ryttere finder selv rundt i de grupper og det tempo de finder passende på dagen.

Vi er også den 13/5 underlagt nogle forsamlingsrestriktioner og må maksimalt være 75 personer samlet i en gruppe. Vores sponsorer skal jo også tilpasse mængden af mad og drikke så det passer. Så derfor vil vi bede jer om at tilmelde jer dagen SENEST mandag den 10. maj på mail frimand@msn.com – og her skal vi have navne på alle der dukker op, også forældre og eventuelle ægtefæller mm.

Deltagelse er ganske gratis, så der er ingen grund til at blive hjemme – kom og vær med.

Vi er naturligvis ekstra afhængige af at der er godt vejr på dagen, specielt da vi kun må samles udenfor. Derfor vil arrangementet blive aflyst i tilfælde af dårligt vejr – skulle vi være uheldige i den henseende så vil en aflysning blive udsendt via facebookgrupper og på hjemmesiden onsdag den 12/5 inden kl. 20.

 

Med venlig hilsen

Jesper Frimand

http://lfck.dk/wp-content/uploads/LFCK-TDF.pdf