Nytårshilsen 2019

2019 er så småt ved at være overstået og 2020 er lige om hjørnet. Jeg synes derfor en lille “Nytårshilsen” til Jer alle vil være på sin plads. En hilsen som også kigger lidt ind i 2020 i vores kære cykelklub.
Selvfølgelig først og fremmest må I alle derude have et godt nytår og tak for 2019, men også lidt praktiske bemærkninger:
Fra og med den 1.1.2020 er det ikke længere tilladt medlemmerne, at stille op til vores træningstider i de pr. 31.12.2019 gamle klubtrøjer, vindveste og vinterjakker. Det er selvfølgelig fordi vi pr. 1.1.2020 har fået nyt tøj med nye sponsorer. Vi kan ikke være bekendt over for de nye sponsorer, at køre rundt og fremvise udgåede sponsorer, som ikke længere bidrager til klubbens økonomi.
Det er derfor tilladt til vintertræningen, at møde op i neutralt tøj.
Jeg håber alle har fuld forståelse for dette tiltag.
Klubbens kasserer – Gert Klitgaard – er så småt ved at lægge sidste hånd på kontingentopkrævningen for 2020, som vil tilgå Jeres e-mail en af de første dage i januar.
Første træningstur i 2020 bliver den 26. januar og kommer til at foregå på Lolland. Der vil senere komme med udførligt om denne tur her på siden og ikke på vores Facebook-side, blot til orientering.
GODT NYTÅR og vi ses i 2020
René Pedersen
Formand i LFCK