Sommertræning 2013 – nyt tilbud

Bestyrelsen har henover vinteren bestemt, at samle alle klubbens træningssteder for seniorerne til eet sted, nemlig Torvet i Nykøbing F. Det betyder, at de træningsaftener, der har været i Idestrup gennem flere år hermed ikke længere eksisterer.  Som erstatning for disse træningaftener i Idestrup, vil der blive arrangeret træning hver tirsdag fra Torvet i Nykøbing F. kl. 18.00 til de medlemmer, der har behov og lyst til at træne under ledelse af René Pedersen.

Konceptet fra Idestrup-dagene forbliver uændret, dvs. fastlagte ruter, interval- og pulstræning m.v.

BEMÆRK VENLIGST: Det koncept Aktivitetsudvalget satte i søen i 2012 omkring kørsel tirsdage og torsdage fra Torvet i Nykøbing F. kl. 18.00 bliver IKKE berørt af det nyt tiltag, men fortsætter uændret i 2013. Det betyder, at de medlemmer, der ikke ønsker at deltage i “træningen” om tirsdagene, fortsat kan møde op på Torvet og køre sammen.

Bestyrelsen i LFCK