Klubaften efter træning 6. maj og 17. juni

Som et nyt tiltag har aktivitetsudvalget valgt at arrangere en månedlig klubaften efter tirsdagstræningen med kaffe og kage. Den første klubaften bliver på tirsdag d 6/5 og den næste bliver tirsdag d 17/6.

Det afholdes i KFUM-spejdernes hytte på P.M. Møllersvej i Nykøbing F (ved Nykøbing F hallen) Kl 19.30-21.00. Vi opfordrer alle til at møde op til træning på tirsdag og tage en lidt kortere tur end ellers og støtte op om dette nye tiltag, der forhåbentligt kan blive til en ny tradition i klubben.