Aktive LFCK’ere i Tissø, Ganløse og Ringsted

Det har været en særdeles aktiv weekend for LFCK.

Lørdag kørte Bent Krogh den velkendte Ganløseringen med 50:27 for de 3X10 kilometer enkeltstart på den kuperede rute i Ganløse.

Jan Værnhøj og John Frejlev kørte samme dag SM i enkeltstart i Tissø i H50. Jan kørte i en glimrende tid blot 7 sekunder efter den regerende verdensmeste Michael Barfoed fra ABC en 4. plads hjem, mens John blev nr. 17 i samme klasse. Nakskovs Kim Westen kørte en imponerende 2. plads hjem 18 sekunder foran Barfoed.

Søndag i Ringsted blev Morten nr. 10 i B-klassen efter en flot opkørsel og nappede endnu et point til statistikken.

Claus Westerholt tog en 3. plads i H-60 med Ludwig Hemmingsen  på 7. pladsen. Gert måtte udgå i samme klasse på grund af sygdom.

Jan Værnhøj var i udbrud med 3 andre over 35 kilometer. Udbruddet så lovende ud, men de 4 blev indhentet og Jan sluttede som nr. 19. Der bliver kæmpet hårdt mod Hillerød, som har mange mand til start hver gang i H50.

Det kan nævnes, at vinderen i A-klassen Rasmus Quaade vandt både lørdag og søndag. Det samme gjorde vinderen i H40 Bjørn Oppermann og vinderen i H50 Michael Bornak. Det skader tilsyneladende ikke mulighederne i samlet start at kunne træde en god enkeltstart! I U11 vandt Gustav Wang også begge dage. Han er yngste bror af 3, hvor mange sikkert allerede har bemærket både Jonas og Emil Wang i resultatlisterne.

Nu er sæsonen for alvor kommet i gang!